- DGE-NORD - http://www.dge-nord.dk -

Fælles vilkår

Primære målgruppe for DGE er alment praktiserende læger, men læger fra alle tre søjler kan deltage.
Kun praktiserende læger og yngre læger på vej til almen praksis er omfattet af de økonomiske muligheder i regionens DGE-pulje.

Gruppen vælger en gruppeleder, der har visse opgaver [1]. Opgaven er typisk på valg hvert eller hvert andet år.

Man vælger evt. en kasserer, hvis man ønsker de fordele og det besvær, som dannelse af en forening indebærer.
Fordele kan være fradragsret for medlemmernes indbetalinger til foreningen.
Ulemper kan være regnskabspligt og skattevæsenets spørgsmål.
Mindst én gruppe har opgivet at være “forening” pga. besværlige krav fra skattevæsenets side.

Med de nye tilskudsmuligheder (fra 2010) behøver man ikke at være en forening.

Gruppen melder sig som aktiv gruppe til efteruddannelsesvejlederne, så der åbnes for deltagelse i gruppeledertræf og økonomi fra DGE-puljen.

En gruppe, som fungerer trægt, henvender sig til en efteruddannelsesvejleder for at få hjælp. Læs om mulighederne her [2].