Der findes f\u00f8lgende gruppeformer i DGE-regi.<\/p>\n
Husk at man kan godt v\u00e6re med i flere grupper samtidig.<\/p><\/blockquote>\n
<\/a>12-mandsforening<\/strong><\/p>\n
Man kommer med i en eksisterende DGE gruppe<\/p>\n
\n
- ved at sp\u00f8rge sig for blandt kollegerne, eller<\/li>\n
- ved at sp\u00f8rge Efteruddannelsesvejlederne om ledige pladser, eller<\/li>\n
- ved at s\u00e6tte en annonce p\u00e5 denne hjemmeside. Se opslagstavlen.<\/a><\/li>\n
- eller man tager initiativ til at\u00a0starte en ny gruppe <\/a>sammmen med nogle kolleger.<\/li>\n<\/ul>\n
<\/a>Yngre l\u00e6ge grupper<\/strong>
\nBest\u00e5r prim\u00e6rt af yngre l\u00e6ger under uddannelse til almen praksis.
\nYL-grupper har to gruppeledere, som begge deltager i gruppeledertr\u00e6f to gange \u00e5rligt.
\nEn YL gruppe bliver til en “Voksen-gruppe”, n\u00e5r der er flere PLO’ere end YL’er i gruppen.
\nYL er ikke omfattet af efteruddannelsesreglerne for Almen Praksis, men i Nordjylland har de i efteruddannelsesgrupper adgang til DGE-puljen, ligesom “voksne” grupper.<\/p>\n<\/a>Interessegrupper<\/strong>
\nKvalitetsudviklingsudvalget har bevilget penge til opstart af\u00a0interessegrupper indenfor f\u00f8lgende omr\u00e5der:<\/p>\n\u2022 Diabetes
\n\u2022 KOL
\n\u2022 DSAM
\n\u2022 Sundhed.dk (information, nyhedsbreve og\u00a0forl\u00f8bsbeskrivelser)
\n\u2022 Isk\u00e6misk hjertesygdom
\n\u2022 Utilsigtede h\u00e6ndelser (UTH \u2013 et projekt med indberetning af\u00a0UTH i snitfladen mellem sektorer)<\/p>\nForm\u00e5let med interessegrupperne er, at et antal praktiserende\u00a0l\u00e6ger\/uddannelsesl\u00e6ger deltager i den faglige debat, der g\u00e5r\u00a0forud for udarbejdelse og implementering af fagligt materiale.<\/p>\n
Grupperne er t\u00e6nkt som en enkel, ikke s\u00e6rlig tidskr\u00e6vende\u00a0m\u00e5de at deltage i kvalitetsarbejdet i Nord-KAP og DGE-regi.
\nHver gruppe best\u00e5r af 1 tovholder og 6-10 praktiserende l\u00e6ger\u00a0eller l\u00e6ger p\u00e5 vej i praksis.<\/p>\n<\/a>Temagrupper<\/strong><\/p>\n
\n
- En gruppe l\u00e6ger g\u00e5r sammen for at studere et bestemt tema eller fagomr\u00e5de, f.eks. pr\u00e6vention, samarbejde, you-name-it. .<\/li>\n
- En temagruppe kan v\u00e6re tidsbegr\u00e6nset efter aftale,\u00a0 typisk \u00bd-2 \u00e5r.<\/li>\n
- I temagruppen vil deltagerne oftest v\u00e6re de samme i hele forl\u00f8bet.<\/li>\n
- Vi kender is\u00e6r temagrupperne som supervisionsgrupper, evt. med en psykolog som underviser.<\/li>\n
- Andre temaer kunne v\u00e6re dermatologi, gyn\u00e6kologi, cardiologi, samtaleterapi, ledelse og \u00f8konomi, akupunktur ……<\/li>\n
- Der ydes refusion fra DGE-puljen til samme emne i op til to \u00e5r.<\/li>\n
- Der er s\u00e6rlige regler for supervisionsgrupper, se “Gruppe\u00f8konomi”<\/li>\n<\/ul>\n
<\/a>Emnegrupper<\/strong><\/p>\n
er vistnok ikke kendt i Nordjylland. Ideen er beskrevet i de \u00a0tidligere \u00c5rhus- og Roskilde amter.<\/p>\n
\n
- En emnegruppe eksisterer normalt i en del \u00e5r.<\/li>\n
- Den er bygget op omkring en eller flere undervisere, eller en institution, f.eks en af de lokale sygehusafdelinger.<\/li>\n
- Der gennemg\u00e5es et cirkul\u00e6rt forl\u00f8b over 1-2 \u00e5r.<\/li>\n
- N\u00e5r en deltager har gennemf\u00f8rt forl\u00f8bet, tr\u00e6der han\/hun ud og lader en ny komme ind.\u00a0 I princippet som en “malkekarussel”.<\/li>\n
- En efteruddannelsesvejleder fra \u00c5rhus t\u00e6nker sig strukturen p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/li>\n<\/ul>\n
“Inspireret af reumatologisk afdelings kursus ring i L\u00e6gekredsforeningens uddannelsesudvalg regi foresl\u00e5s lignende tilbud oprettet indenfor andre specialer i den decentrale gruppebaserede efteruddannelses (DGE) regi.<\/span><\/p>\n
Indenfor hvert speciale\/afdeling t\u00e6nkes der oprettet et l\u00f8bende opdateringstilbud for praktiserende l\u00e6ger i grupper \u00e0 16 deltagere med en m\u00f8deaktivitet p\u00e5 f.eks. 4 m\u00f8der a 3 timer i l\u00f8bet af et \u00e5r. Herefter starter m\u00f8der\u00e6kken forfra med nye deltagere. Hvis tilbudet er permanent kan man med passende mellemrum opdatere sig ved deltagelse i en ny m\u00f8der\u00e6kke.<\/p>\n
En m\u00f8der\u00e6kkes omfang bestemmes af flere faktorer: emnets omfang, deltagernes viden og behov for opdatering og af underviseres og deltageres resurser og \u00f8konomi. L\u00e6ngden af hvert m\u00f8de s\u00e6ttes til 3 timer i overensstemmelse med DGEs definition af et tilskudsberettiget efteruddannelsesm\u00f8de. Planl\u00e6gningen t\u00e6nkes prim\u00e6rt overladt til praksiskonsulent og overl\u00e6ger. Efteruddannelsesvejlederne deltager naturligvis gerne.<\/p>\n
Indholdet af kurserne t\u00e6nkes som en blanding af en aktuel opdatering i specialet og afdelingengernes behandlingsrutiner.
\nMan kunne forestille sig 2 timer til dette og 1 time til mere konkrete, lokale samarbejdsrelationer som henvisninger, epikriser, patientforl\u00f8b, efterkontrol mm. Her kunne praksiskonsulenten evt deltage i det omfang hans\/hendes timetal tillader det. Man kunne, hvis det var relevant, inddrage amtets datakonsulent og medicin ordinationer eller anvende n\u00f8gletal om laboratorieydelser. M\u00f8deformen vil v\u00e6re et oplagt forum forskellige uddannelsesmetoder som f.eks: korte katedrale opl\u00e6g, diskution, erfaringsudveksling ogwork-shops om konkrete cases og evt. klinik med patientdemonstration. Cases kunne udveksles p\u00e5 forh\u00e5nd eller ved m\u00f8det, og kan v\u00e6re b\u00e5de deltagernes egne og afdelingens.<\/p>\nForslag til gruppeemner kunne v\u00e6re: manuel medicin, kognitiv terapi, forskningsmetodologi, alternativ terapi, implementering af DSAM-vejledninger, tutorl\u00e6gefunktionen, neurologi, gerontopsykiatri, kirurgi i almen praksis, ryglidelser og dermatologi<\/p>\n
Niels Guldager, \u00c5rhus. Juni 2004 Let bearbejdet af\u00a0Torben Andersen, Maj 2005.<\/p><\/blockquote>\n
<\/a>Netv\u00e6rkspraksisgrupper<\/strong>
\nEr for l\u00e6ger, som arbejder sammen i netv\u00e6rkspraksis.
\nBegrebet er vistnok ikke iv\u00e6rksat, men en mulighed til at styrke vilk\u00e5r og sammenhold mellem enkeltpraksis, som benytter overenskomstens mulighed for delvist samarbejde som netv\u00e6rkspraksis.<\/p>\n<\/a>Sproggrupper<\/strong>
\n– en mulighed for udenlandske l\u00e6ger til faglig og social sprogtr\u00e6ning.
\nP\u00e5 m\u00f8derne deltager en mindst en l\u00e6ge, som taler flydende dansk.
\nDet vides ikke, om konceptet er afpr\u00f8vet.<\/p>\n<\/a>Tutorl\u00e6gegrupper<\/strong>
\nPraktiserende l\u00e6ger, som er tutor for en yngre l\u00e6ge, kan g\u00e5 sammen i grupper og studere p\u00e6dagogik, supervision mmm.<\/p>\nForslag\/eksempel:
\nDeltagerne f\u00e5r p\u00e5 forh\u00e5nd udleveret\/tilsendt en udskrift af “Diabetes II” fra Patientvejledningen.
\nDeltagerne skiftes s\u00e5 til at v\u00e6re patient og l\u00e6ge, og instruere hinanden. P\u00c5 DANSK, alts\u00e5.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Der findes f\u00f8lgende gruppeformer i DGE-regi. 12-Mandsforeninger= klassiske DGE-grupper der fungerer i \u00e5revis. Man s\u00e6tter pris p\u00e5 det n\u00e6re kollegiale f\u00e6llesskab, og den demokratiske struktur, m\u00e5lrettet efteruddannelse og mange muligheder. Yngre l\u00e6ge grupper best\u00e5r prim\u00e6rt af yngre l\u00e6ger under uddannelse … L\u00e6s resten