Lægemiddelkonsulent Esben Sevelsted skriver:
Vi forestiller os at det kunne være en sjov og lærerig ide at diskutere ordinationsvaner indenfor forskellige lægemiddelgrupper, med udgangspunkt i statistisk materiale fra IRF (ordiprax-kurver) for de enkelte læger i gruppen. Forskellene lægene imellem kunne danne baggrund for en spændende diskussion om den kliniske beslutningsproces i dagligdagen.
LMEs indsats vil bestå i at fremskaffe relevant materiale for de deltagende læger og stille en konsulent til rådighed til at bistå i tolkningen af kurverne.
Vi ville nok typisk kunne håndtere 3-4 møder per sæson.
Emner kunne være:
- Diabetes patienten, får de alle de piller de skal?
- Rationel smertebehandling, hvor meget morfin skal der til at klare en nordjysk dag?
- Hvad bruger du til depression – og hvorfor det?
- Hvad koster en hypertoniker hos dig – og mig?
- Kan mine KOL-patienter få vejret, når de er færdige med at suge i deres devices – kan dine?
- Hvordan håndtere nedtrapning af benzodiazepiner. Udgangspunkt i Thisted-modellen.
Eller et helt andet emne man ønsker at diskutere i gruppen.
Lægemiddelenheden er meget fordomsfri og stiller sig til rådighed – blot det handler om holdninger til ordinationer.
Kontakt Esben Sevelsted
Telefon 98881655