Nyheder

Email:

Gruppeformer

Der findes følgende gruppeformer i DGE-regi.

  • 12-Mandsforeninger= klassiske DGE-grupper der fungerer i årevis. Man sætter pris på det nære kollegiale fællesskab, og den demokratiske struktur, målrettet efteruddannelse og mange muligheder.
  • Yngre læge grupper består primært af yngre læger under uddannelse til almen praksis.
  • Interessegrupper – nyt begreb fra 2008, målrettet tilbud fra KEU
  • Temagrupper oprettes mhp. at bearbejde et bestemt tema eller fagområde. Supervisionsgruppe er et eksempel på temagruppe.
  • Emnegrupper er bygget op omkring en eller flere undervisere, eller en institution
  • Netværkspraksisgrupper er for praktiserende læger, som arbejder sammen i netværkspraksis.
  • Sproggrupper er en mulighed for udenlandske læger til faglig og social sprogtræning.
  • Tutorlægegrupper – læger, som er tutor for yngre læger, kan gå sammen i grupper og studere pædagogik, supervision mmm.

Husk at man kan godt være med i flere grupper samtidig.

12-mandsforening

Man kommer med i en eksisterende DGE gruppe

  • ved at spørge sig for blandt kollegerne, eller
  • ved at spørge Efteruddannelsesvejlederne om ledige pladser, eller
  • ved at sætte en annonce på denne hjemmeside. Se opslagstavlen.
  • eller man tager initiativ til at starte en ny gruppe sammmen med nogle kolleger.

Yngre læge grupper
Består primært af yngre læger under uddannelse til almen praksis.
YL-grupper har to gruppeledere, som begge deltager i gruppeledertræf to gange årligt.
En YL gruppe bliver til en “Voksen-gruppe”, når der er flere PLO’ere end YL’er i gruppen.
YL er ikke omfattet af efteruddannelsesreglerne for Almen Praksis, men i Nordjylland har de i efteruddannelsesgrupper adgang til DGE-puljen, ligesom “voksne” grupper.
Gruppelederne aflønnes for halvårsrapporter og deltagelse i gruppeledertræf, og gruppen kan søge dækning for udgifter til underviser mm.

Interessegrupper
Kvalitetsudviklingsudvalget har bevilget penge til opstart af interessegrupper indenfor følgende områder:

• Diabetes
• KOL
• DSAM
• Sundhed.dk (information, nyhedsbreve og forløbsbeskrivelser)
• Iskæmisk hjertesygdom
• Utilsigtede hændelser (UTH – et projekt med indberetning af UTH i snitfladen mellem sektorer)

Formålet med interessegrupperne er, at et antal praktiserende læger/uddannelseslæger deltager i den faglige debat, der går forud for udarbejdelse og implementering af fagligt materiale.

Grupperne er tænkt som en enkel, ikke særlig tidskrævende måde at deltage i kvalitetsarbejdet i Nord-KAP og DGE-regi.
Hver gruppe består af 1 tovholder og 6-10 praktiserende læger eller læger på vej i praksis.

Temagrupper

  • En gruppe læger går sammen for at studere et bestemt tema eller fagområde, f.eks. prævention, samarbejde, you-name-it. .
  • En temagruppe kan være tidsbegrænset efter aftale,  typisk ½-2 år.
  • I temagruppen vil deltagerne oftest være de samme i hele forløbet.
  • Vi kender især temagrupperne som supervisionsgrupper, evt. med en psykolog som underviser.
  • Andre temaer kunne være dermatologi, gynækologi, cardiologi, samtaleterapi, ledelse og økonomi, akupunktur ……
  • Der ydes refusion fra DGE-puljen til samme emne i op til to år.
  • Der er særlige regler for supervisionsgrupper, se “Gruppeøkonomi”

Emnegrupper

er vistnok ikke kendt i Nordjylland. Ideen er beskrevet i de  tidligere Århus- og Roskilde amter.

  • En emnegruppe eksisterer normalt i en del år.
  • Den er bygget op omkring en eller flere undervisere, eller en institution, f.eks en af de lokale sygehusafdelinger.
  • Der gennemgåes et cirkulært forløb over 1-2 år.
  • Når en deltager har gennemført forløbet, træder han/hun ud og lader en ny komme ind.  I princippet som en “malkekarussel”.
  • En efteruddannelsesvejleder fra Århus tænker sig strukturen på følgende måde:

Inspireret af reumatologisk afdelings kursus ring i Lægekredsforeningens uddannelsesudvalg regi foreslås lignende tilbud oprettet indenfor andre specialer i den decentrale gruppebaserede efteruddannelses (DGE) regi.

Indenfor hvert speciale/afdeling tænkes der oprettet et løbende opdateringstilbud for praktiserende læger i grupper à 16 deltagere med en mødeaktivitet på f.eks. 4 møder a 3 timer i løbet af et år. Herefter starter møderækken forfra med nye deltagere. Hvis tilbudet er permanent kan man med passende mellemrum opdatere sig ved deltagelse i en ny møderække.

En møderækkes omfang bestemmes af flere faktorer: emnets omfang, deltagernes viden og behov for opdatering og af underviseres og deltageres resurser og økonomi. Længden af hvert møde sættes til 3 timer i overensstemmelse med DGEs definition af et tilskudsberettiget efteruddannelsesmøde. Planlægningen tænkes primært overladt til praksiskonsulent og overlæger. Efteruddannelsesvejlederne deltager naturligvis gerne.

Indholdet af kurserne tænkes som en blanding af en aktuel opdatering i specialet og afdelingengernes behandlingsrutiner.
Man kunne forestille sig 2 timer til dette og 1 time til mere konkrete, lokale samarbejdsrelationer som henvisninger, epikriser, patientforløb, efterkontrol mm. Her kunne praksiskonsulenten evt deltage i det omfang hans/hendes timetal tillader det. Man kunne, hvis det var relevant, inddrage amtets datakonsulent og medicin ordinationer eller anvende nøgletal om laboratorieydelser. Mødeformen vil være et oplagt forum forskellige uddannelsesmetoder som f.eks: korte katedrale oplæg, diskution, erfaringsudveksling ogwork-shops om konkrete cases og evt. klinik med patientdemonstration. Cases kunne udveksles på forhånd eller ved mødet, og kan være både deltagernes egne og afdelingens.

Forslag til gruppeemner kunne være: manuel medicin, kognitiv terapi, forskningsmetodologi, alternativ terapi, implementering af DSAM-vejledninger, tutorlægefunktionen, neurologi, gerontopsykiatri, kirurgi i almen praksis, ryglidelser og dermatologi

Niels Guldager, Århus. Juni 2004 Let bearbejdet af Torben Andersen, Maj 2005.

Netværkspraksisgrupper
Er for læger, som arbejder sammen i netværkspraksis.
Begrebet er vistnok ikke iværksat, men en mulighed til at styrke vilkår og sammenhold mellem enkeltpraksis, som benytter overenskomstens mulighed for delvist samarbejde som netværkspraksis.

Sproggrupper
– en mulighed for udenlandske læger til faglig og social sprogtræning.
På møderne deltager en mindst en læge, som taler flydende dansk.
Det vides ikke, om konceptet er afprøvet.

Tutorlægegrupper
Praktiserende læger, som er tutor for en yngre læge, kan gå sammen i grupper og studere pædagogik, supervision mmm.

Forslag/eksempel:
Deltagerne får på forhånd udleveret/tilsendt en udskrift af “Diabetes II” fra Patientvejledningen.
Deltagerne skiftes så til at være patient og læge, og instruere hinanden. PÅ DANSK, altså.