Nyheder

Email:

Julebrev fra vejlederne

Kære gruppeledere

Året går på hæld, og inden vi får set os om starter et nyt og spændende år!

Som vi har forventet i flere år, blev 2014 året hvor den systematiske efteruddannelse formelt blev vedtaget. I overenskomsten i foråret er det indskrevet, at der fra september 2015 skal tilbydes systematisk efteruddannelse til alle praktiserende læger. Den systematiske efteruddannelse er et supplement til den eksisterende efteruddannelse – altså hverken en erstatning eller et alternativ. Der arbejdes intenst med at få stablet en model på benene, og heldigvis tyder det på at DGE-grupperne kan blive en del af hele set-uppet. Vi forventer at præsentere flere detaljer i løbet af foråret.

Vi ved dog allerede nu, at vi har brug for et par grupper, der vil deres januar-møde på at hjælpe med at justere det oplæg der er udarbejdet. Gruppen vil få tilsendt færdigt materiale, der er lige til at gå til. Se indlæg andetsteds.

De seneste 3-4 år har vi tilbudt grupperne færdige pakker/kurser. De er generelt positivt evalueret og mange har bifaldet ideen, men efterspørgslen har været for nedadgående, og bla. derfor sætter vi dette på bero i 2015 for at kunne bruge vores kræfter på øvrige områder.

Vi har ikke afholdt gruppeledertræf i 2014, men forventer at afholde et i 2015, men datoen og emnet er ikke fastlagt endnu.

Husk at få lavet årsafslutning og registrering af gruppen indenfor de kommende uger, så vi kan få afsluttet 2014 og starte godt op på 2015.

Tak for din indsats for DGE-ordningen i det forgangne år.

 

Med venlig hilsen, glædelig jul og godt nytår!

 

Efteruddannelsesvejlederne

Jens Balle, Søren Olsson og Joachim Nørmark